Medie: De Gea positiv over kontraktforhandlinger
David de Gea har stået mellem stængerne i Manchester United siden 2011, men nu er der kun fem måneder tilbage af hans kontrakt. Målmanden selv ser dog lyst på situationen.
Manchester United har eftersigende styr på målmandspositionen.
Premier Leagues nuværende tre’er ser ud til at forlænge med deres spanske klippe i målet.
David de Gea, som har været mere eller mindre førstevalget i Manchester-klubben siden 2011, er nemlig i fuld gang med forhandlingerne om en ny kontrakt i den traditionsrige klub.
Den 32-årige spanier tror på, at forhandlingerne vil ende godt. Det siger han til BBC:
– Vi snakker stadig. Jeg er sikker på, at det ender godt, siger han til mediet.
Han lægger heller ikke skjul på, at det er en del sjovere at være United-spiller i disse dage.
– Det er godt. Holdånden er god, atmosfæren er god. Alle, der er her, tænker på samme måde, spiller på samme måde, fortæller David de Gea.
Skulle Manchester United ikke nå til enighed om en ny kontrakt med deres målvogter, står det ham frit for, om han vil skifte på en fri transfer til sommer.
Allerede nu kan han skrive under med en ny klub ‘overseas’, da han kun har fem måneder tilbage af sin nuværende kontrakt.
Highlights: Casemiro så rødt efter kvælertag og skabte problemer for Manchester United mod Crystal PalaceDavid de Gea har spillet 20 kampe for ‘De Røde Djævle’ i denne Premier League-sæson, hvor det er blevet til otte clean sheets.