Premier League

Supercomputer har regnet den ud: Sådan ender Premier League

Er du i tvivl om, hvordan Premier League-tabellen kommer til at se ud ved sæsonafslutning, så frygt ej længere - det har en supercomputer helt styr på.

Manchester City vinder Premier League foran Arsenal på andenpladsen, ifølge en supercomputer.

Arsenals fans kan godt begynde at skrue ned for forventningerne. Klubben fra det nordlige London vinder ikke Premier League i år.

I hvert fald ikke ifølge Daily Mirrors såkaldte ‘supercomputer’, der har kørt 500 simulationer af resten af Premier League-sæsonens kampe.

Desuden er der også skidt nyt til Evertons fans, der trods en ny træner ikke kommer til at redde sig en ny sæson i den bedste engelske række.

Af de 500 simulationer, har supercomputeren Manchester City til at vinde Premier League-trofæet flest gange – 33 procent af simulationerne.

Til trods for Arsenals forspring på fem point ned til Manchester City, vinder de kun Premier League i 27 procent af simulationerne.

Derudover kan Newcastle også glemme alt om den flotte sæson, de ellers har gang i. Det bliver nemlig ikke til top 4 og Champions League i næste sæson for den nyrige klub.

De to sidste pladser i top 4 går i stedet til Liverpool og Manchester United.

Liverpool har ellers gang i en skidt sæson, og indtager aktuelt en 10. plads i Premier League.

I den kedelige ende af tabellen er der som nævnt skidt nyt for Everton, der må en tur ned i Championship.

Med sig ned tager de Bournemouth og Southampton.

Undersøgelse: Sådan ville Premier League se ud uden VAR

Sådan ender top 4 i Premier League

  • Manchester City
  • Arsenal
  • Liverpool
  • Manchester United

Disse tre klubber rykker ned fra Premier League

  • Bournemouth
  • Everton
  • Southampton

Nedenfor kan du se den aktuelle stilling i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P