Premier League

Rodgers storroser ‘VK’ for Premier League-debut: Han er forfriskende

Victor Kristiansen fik lørdag sine første minutter i Premier League for Leicester. Og det høster store roser fra manager Brendan Rodgers.

Victor Kristiansen får stor ros i Leicester.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Victor Kristiansen skiftede i løbet af vinterens transfervindue F.C. København ud med Premier League-klubben Leicester City.

Og her har han allerede på kort tid gjort sig gældende. Således fik Victor Kristiansen sine første Premier League-minutter for Leicester lørdag eftermiddag, da klubben besejrede Aston Villa med 4-2.

Kristiansen var med fra start og fik i alt 81 minutter på banen. Og det gik rigtig fint for den blot 20-årige dansker. I hvert fald hvis man spørger Leicesters manager Brendan Rodgers.

Efter kampen kunne Rodgers fortælle, at alle tre nyindkøb, Tete, Harry Souttar og Victor Kristiansen, som var i kamp for Leicester for første gang i Premier League i dag, spillede rigtig godt og gjorde sig positivt bemærket.

Specielt Victor Kristiansen beskriver han som en forfriskende spiller, der passer godt ind.

– Victor (Kristiansen red.) var virkelig forfriskende. Du ved, at han er en ung spiller, der kan servere bolden rigtig. Han er aggressiv og han vil fremad. Han vil gerne være med.

– Så han er faldet rigtig godt til, fortæller Brendan Rodgers.

Tidligere Leicester-spiller begejstret for køb af Victor Kristiansen: Han er en kraftfuld dreng

Lørdagens resultat betyder, at Leicester tager et ordentligt spring frem i Premier League-tabellen, hvor klubben i skrivende stund indtager en 13. plads – dog kun med tre point ned til det nærmeste hold under nedrykningsstregen.

Se Premier League-stillingen herunder

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P