Bundesligaen

Lindstrøm med afgørende fod da Frankfurt sejrede mod Hertha Berlin

Jesper Lindstrøm havde igen en afgørende fod med, da Eintracht Frankfurt lørdag besejrede Hertha Berlin i Bundesligaen.

Jesper Lindstrøm assist Frankfurt Hertha Berlin
Foto: Leonhard Simon/Reuters/Ritzau Scanpix

Danske Jesper Lindstrøm har været ganske velspillende i denne sæson.

Og det gjaldt også lørdag eftermiddag, da Eintracht Frankfurt tog imod bundholdet Hertha Berlin i Bundesligaen.

Her kunne Jesper Lindstrøm nemlig notere sig for sin fjerde assist i denne Bundesliga-sæson, da han på fornem vis stak Randal Kolo Muani i dybden, som kunne sætte sit andet mål i kassen lørdag eftermiddag.

Således kunne Lindstrøm og resten af Eintracht Frankfurt-truppen fejre en sikker 3-0-sejr mod Hertha Berlin.

En sejr, som gør, at Frankfurt holder godt snor i de øverste placeringer i Bundesligaen, hvor man i skrivende stund placerer sig som nummer fem – kun fire point efter Bundesligaens øjeblikkelige førerhold fra Union Berlin.

Lindstrøm er i denne sæson noteret for syv scoringer og fire assists for Eintracht Frankfurt i 18 Bundesliga-kampe.

Se Lindstrøms assist i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P