Highlights: Wolves knuser Liverpool i stort nederlag
Jürgen Klopp og Liverpool tabte endnu en gang, da klubben lørdag mødte Wolverhampton i Premier League.
Lørdag eftermiddag gæstede Jürgen Klopps Liverpool Molineux Stadium og Wolverhampton.
Begge mandskaber kom ikke ind til opgøret i den bedste form. Således havde begge klubber blot formået at hente syv point i de seneste fem Premier League-kampe.
Og det skulle blive alt andet end en mindeværdig dag for Liverpool. Således blev Jürgen Klopps mandskab sat godt og grundigt til vægs mod et hårdt kæmpende Wolverhampton-mandskab.
Se videohighlights og statistikker fra opgøret senere i artiklen
Det blev til noget af en chokstart for Liverpool. Efter blot fem minutters spil fik Liverpool-mandskabet nemlig smidt en spand koldt vand i hovedet.
Et flot opspil af Wolves endte med en afretning af Liverpool Joel Matip, hvorefter bolden ramte indersiden af stolpen, før den kun lige passerede målstregen, inden den blev clearet.
Og her stoppede det ikke. Blot syv minutter senere kom Wolves igen på tavlen. Her var det Craig Dawson, som fik sidste berøring på bolden. Og således var stillingen 2-0 til Wolves efter blot 12 minutters spil. En stilling der holdt helt frem til pausefløjt.
Nunez har svaret: Sådan begynder Liverpool at vinde kampePå trods af en skidt første halvleg for Liverpool valgte manager Jürgen Klopp ikke at ændre på noget frem mod anden halvleg. Til trods for det var det Liverpool, der kom ud og satte sig på spillet.
Men selvom spilovertaget var der, så formåede Liverpool aldrig rigtig at blive helt farlige. Til gengæld kunne Wolves mere eller mindre lukke og slukke opgøret efter 71 minutters spil, hvor Ruben Neves fik sendt bolden i kassen til 3-0 på en veludført omstilling.
Det blev også sidste scoring fra opgøret.
Se videohighlights og statistikker fra opgøret samt Premier League-stillingen efter reklamen
Wolves 1-0 Liverpool (Selvmål – Joel Matip, 5′)
Wolves 2-0 Liverpool (Craig Dawson, 12′)
Wolves 3-0 Liverpool (Ruben Neves, 71′)