Brøndby sejrede til sidst mod AIK i første træningskamp i Portugal
Det blev til en sen sejr for Brøndby IF, da man fredag aften stødte ind i svenske AIK Stockholm i en træningskamp.
Superligaklubben Brøndby IF er netop nu på træningslejr i Portugal.
Her står klubben over for de tre sidste træningskampe, før Superliga-bolden igen ruller og fem vigtige opgør venter i kampen for en top seks placering.
Fredag aften stod drengene fra Vestegnen over for svenske AIK Stockholm. Her fik klubbens nyindkøb Frederik Winther blandt andet sin uofficielle debut, i en kamp der i sidste ende blev til en sejr for Brøndby.
Se kampsammendrag herunder
Der var godt gang i kampen, som startede ud med et par hårde tacklinger fra AIK. Spillet gik frem og tilbage, men det var svenskerne, der først blev farlige. To gange satte de gang i et par truende omstillinger, som dog blev afværget.
Herefter var det Brøndby, der begyndte at sætte sig lidt på spillet. Det blev til par chancer til blandt andre Ohi Omoijuanfo, inden dommeren fløjtede til pause ved stillingen 0-0.
Brøndbys nyindkøb har spillet med Haaland: Håber, det sker igenKort efter pausen skulle opgørets første scoring så falde. Og her var det svenske AIK, der åbnede målkontoen. Efter 49 minutters spil kunne indskiftede Axel Björnström således bringe AIK i front med 1-0.
Herefter begyndte svenskerne at stå lidt længere tilbage på banen, hvilket fik Brøndby fremad. Dog uden at kunneskabe det helt store. Men efter 68 minutters spil kom de blå-gule så endelig på tavlen. Det var Daniel Wass, der sikkert kunne sende bolden i kassen på et straffespark.
Brøndby fortsatte efterfølgende presset mod AIKs mål. Her var det blandt andre Ohi, der kom tæt på et par gange. Men efter 83 minutters spil fik vestegnsklubben så igen udbytte af spilovertaget. Denne gang var det svenske Simon Hedlund, der noterede sig for målet på en flot tværpasning.
AIK kom til sidst tæt på en udligning over to omgange. Første hev Mads Hermansen en flot redning frem, mens Frederik Winther også fik blokeret et skud flot i sidste øjeblik.
Brøndby-tilhængere fængslet efter episode med FCK-fansSåledes endte fredagens træningskamp mellem Brøndby og AIK Stockholm med en sejr til Brøndby på 2-1.
Næste træningskamp i forbindelse med træningslejren finder sted mandag. Her møder man Halmstads BK klokken 16:00.
Se campo.dks interview med Brøndby-cheftræner Jesper Sørensen, hvor han sætter ord på noget af det, man arbejder med frem mod forårssæsonen herunder