Premier League

Lyngby henter back i FC Nordsjælland

Superligaens bundhold, Lyngby, har på transfervinduets sidste dag forstærket sig med backen William Kumado.

Lyngby Boldklub har været på rov i FC Nordsjælland, hvor de har hentet 20-årige William Kumado.
Foto: Lyngby BK

Lyngby solgte tidligere på måneden Kasper Jørgensen til AaB, men nu har de fundet en erstatning.

Ind kommer nemlig 20-årige William Kumado, der tager de godt ti kilometer mod sydøst fra Right to Dream Park i Farum.

– Willy er en meget talentfuld ung spiller, som vi tror står overfor et gennembrud som seniorspiller. Han er en angrebsivrig, hurtig højre back, der med sin fart kan udfordre og være et våben for os.

– Det er en spiller, vi kender rigtig godt, og som vi tror kan udvikle sig meget i vores rammer på den lange bane, og blive en profil i Lyngby-trøjen. Så vi er glade for at vi har landet en aftale med Kumado, fortæller Fodboldchef i Lyngby Nicas Kjeldsen.

Ghanesiske William Kumado kom til FC Nordsjællan i 2021 og står i alt noteret for fire førsteholdskampe hos Lyngbys lokalrivaler.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P