3F Superligaen

Brock-Madsen udlejes til NordicBet Liga-klub

Randers FC har på deadlineday sendt Nicolai Brock-Madsen til Fredericia i NordicBet Ligaen.

Randers FC har sendt Nicolai Brock-Madsen til NordicBet Liga-klubben Fredericia.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I Randers FC er det i denne sæson blot blevet til fire kampe i Superligaen.

Derfor søger Randers-drengen Nicolai Brock-Madsen nu videre i jagten på spilletid, og den lader han til at kunne få i NordicBet-Ligaen.

Her har han nemlig skrevet under på en lejeaftale med Fredericia, der i skrivende stund er tredjesidst i den næstbedste danske række.

– Nicolai søger spilletid, og det ligger ikke først for i Randers FC. Derfor har vi fundet en løsning, så han kan komme ud og få noget spilletid på en mere kontinuerlig basis. Vi vil komme til at savne ham, for han betyder meget i omklædningsrummet og håber, at han får masser af minutter og scorer mål i Fredericia, siger sportsdirektør i Randers FC – Søren Pedersen.

Egentlig er der tale om et udlån til Fredericia, men da den 30-årige angriber har kontraktudløb i Randers til sommer, kan der altså potentielt blive tale om en længere aftale.

Nicolai Brock-Madsen står noteret for i alt 138 kampe for Randers FC, hvor det er blevet til i alt 20 mål. Det seneste kom i maj 2022, hvor han blev matchvinder i kronjydernes 2-1-sejr.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P