3F Superligaen

Helenius: Der mangler AaB-DNA

Nicklas Helenius tror på, at han kan gøre en forskel og bringe noget af den AaB-DNA, han mener, at der mangler i truppen.

Nicklas Helenius AaB-DNA
Foto: AaB

AaB har været udfordret i løbet af denne sæson.

Således befinder klubben sig i skrivende stund på en 11. plads i Superligaen med hele syv point op til de nærmeste konkurrenter over nedrykningsstregen.

Til at bidrage i jagten på overlevelse har klubben i løbet af januar hentet Nicklas Helenius hjem til AaB efter en årrække væk fra klubben. Og han tror selv på, at han kan bidrage til klubbens overlevelse.

For ham handler det om, at klubben skal finde tilbage til sit DNA. Det har nemlig manglet i den seneste tid. Det fortæller den 31-årige angriber til campo.dk.

– Altså jeg kender jo klubben ud og ind, og jeg synes jo lidt, at AaB mangler lidt DNA nogen gange. Det snakkede man også om, når man kom som modstander.

– Her kommer jeg jo med erfaring fra klubben, og jeg ved hvordan man gerne vil spille fodbold og sådan noget.

AaB’s nyindkøb er optimistisk: Ellers var jeg ikke skiftet!

– Jeg har noget erfaring, som jeg kan smitte af med på andre spillere. Den erfaring ville jeg ikke selv have været foruden i starten af tiden i AaB. Der fik jeg jo en masse lærdom af (Rasmus red.) Würtz, (Thomas red.) Augustinussen og (Kasper red.) Bøgelund.

– Her ved jeg, hvor meget det har betydet for mig. (at have ovennævnte spillere red.). Så derfor vil jeg også give det videre. Og den rolle føler jeg mig rigtig godt tilpas i. Den rolle vil jeg gerne påtage mig her, fortæller Nicklas Helenius.

AaB har i skrivende stund tre træningskampe tilbage, før det igen gælder Superligaen og kampen for overlevelse. Her møder man i første omgang AGF på Aalborg Portland Park den 17. februar.

Se hele campo.dks interview med Nicklas Helenius i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P