Europæisk Fodbold

Verratti-udvisning blev dyr for PSG – Reims udligner i overtiden

Reims kunne i overtiden lade champagnepropperne springe, da de på udebane mod PSG sikrede sig et enkelt point.

Brasilianske Neymar sikrede Paris Saint-Germain en 1-0-sejr i Ligue 1-kampen mod champagnebyen Reims.
Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/AFP/Ritzau Scanpix

Det har været op og ned siden VM, men søndag var det hverken eller.

Paris Saint-Germain havde hjemme på Parc des Princes besøg af Jens Lys Cajuste og holdet fra champagnebyen Reims, og her så brasilianske Neymar med sin scoring kort efter pausen ud til at afgøre kampen, men på en scoring i sidste sekund fik Reims 1-1.

En afslutning fra Lionel Messi efter 51 minutter blev afrettet af Juan Bernat, og helt tilfældigt havnede bolden for fødderne af Neymar, der helt fri foran mål fik Reims-målmanden, Yehvann Diouf, til at sætte sig ned, og så var det ingen sag at chippe bolden i mål.

Kort efter blev italienske Marco Verratti smidt ud for en grim tackling på Reims-japaneren Junya Ito, men Paris-klubben så ud til at holde stand.

Seks minutter inde i overtiden blev engelske Folarin Balogun dog sendt alene mod Gianluigi Donnarumma, og med et træk højre om italieneren, kunne englænderen sikre Reims det ene point.

Med det uafgjorte resultat formår PSG ikke at udnytte, at de nærmeste forfølgere fra Lens lørdag også smed point, da de ligeledes fik 1-1 i kampen mod Troyes.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P