Serie A

AC Milan ydmyget af bundhold i egen hule

AC Milan skulle søndag forsøge at tilbageerobre andenpladsen i Serie A fra naboerne fra Inter, men det gik slet ikke som håbet for milaneserne hjemme mod Sassuolo.

AC Milan blev ydmyget hjemme på San Siro, hvor Sassuolo slog milaneserne med hele 2-5.
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Olivier Girouds annullerede scoring efter otte minutter var blot et forvarsel om en særdeles skidt dag for AC Milan.

Hjemme på San Siro tog de forsvarende mestre imod bundholdet fra Sassuolo, som efter 90 minutters fodbold kunne rejse hjem til Emilia-Romagna med en 2-5-sejr i bagagen.

Kort efter Girouds annullerede scoring gjorde Sassuolo det til både 0-1 og 0-2, inden Giroud efter 24 minutters spil fik godkendt sin reducering til 1-2.

Krisen var dog langt fra ovre for Rossoneri, der efter en halv times spil kom bagud 1-3, og bare to minutter efter pausen blev det også 1-4.

AC Milan fik efter en lille times spil annulleret endnu et mål, inden ydmygelsen efter 79 minutter blev total.

Brasilianske Matheus Henrique gjorde det til 1-5, inden Divock Origi to minutter senere reddede en flig af æren for hjemmeholdet med sin reducering til 2-5.

Mæhle scorer for anden kamp i træk mod bundhold

Med nederlaget formår AC Milan ikke at tilbageerobre anden pladsen fra lokalrivalerne Inter, og faktisk skubber Joakim Mæhle og Rasmus Højlunds Atatalanta mestrene en tak yderligere ned i tabellen, da Bergamo-klubben med lørdagens sejr over Sampdoria sætter sig på tredjepladsen.

Simon Kjær så hele kampen mod Sassuolo fra bænken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P