1 min læsningOfficielt: AaB sender angriber til Serbien

AaB har sendt den serbiske angriber tilbage til sin tidligere klub i hjemlandet.

1 min læsning
AaB sender angriberen Milan Makaric tilbage til den serbiske klub FK Radnik.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

AaB har stadig til gode at bekræfte skiftet, men nu bekræfter serbiske FK Radnik.

Den serbiske klub henter den 27-årige angriber, Milan Makaric, tilbage til klubben.

Det var netop fra Radnik, at Makaric kom til Danmark i sommeren 2021, efter han havde scoret 25 mål i 38 kampe for serberen i sæsonen 2020-21.

I AaB har scoringsgennemsnittet været knapt så imponerende, og kun 11 gange i 41 kampe er Makaric kommet på tavlen for nordjyderne.

I AaB har Makaric kontrakt til sommeren 2025, og i første omgang er der angiveligt tale om en lejeaftale i hjemlandet for resten af indeværende sæson.

Makaric har i denne sæson kæmpet i bunden af Superligaen sammen med resten af AaB-truppen, og den 27-årige angriber kan godt forberede sig på, at der også venter et hundeslagsmål i Serbien.

FK Radnik ligger således suverænt sidst i den bedste serbiske række, hvor de efter sæsonens første 19 kampe kun har fået otte point.

Makaric forlod den serbiske klub som ligatopscorer i sommeren 2021, hvor han sammen med Radnik var sluttet som sekser i den serbiske Syper Liga, en turnering, som Røde Stjerne har vundet de seneste fem sæsoner.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer