Andreas Christensen starter ude for Barca
Andreas Christensen har tilspillet sig en stor rolle i FC Barcelona, men lørdag må han starte på bænken, efter han i sidste weekend måtte udgå med en skade.
Han fik kun de første 45 minutter i sidste weekends kamp mod Getafe.
I midtugen blev det dog til alle 90 minutter Copa del Rey-sejren over Real Sociedad, men nu ser Xavi ud til at spare danske Andreas Christensen.
I hvert fald må den danske midterforsvarer nøjes med en plads på bænken, når FC Barcelona lørdag er på besøg hos lokalrivalerne fra Girona.
I bagkæden har Xavi i stedet fundet plads til Eric Garcia, Jules Koundé, Marcos Alonso og Ronald Araujo.
Andreas Christensen har ellers høstet store roser for sine præstationer, efter han i efteråret vendte tilbage fra en ankelskade.
Først på Barcas hjemmeside og nu Xavi: Roserne af ‘AC’ vil ingen ende tageFC Barcelona må til kampen undvære både Robert Lewandowski og Ferran Torres, der begge sidder ude med karantæne. Til gengæld er der i truppen blevet plads til to 18-årige spillere i form af målmanden Ander Astralaga og Ángel Alarcón.