
Officielt: Barcelona forlænger med back-profil
FC Barcelona kan fredag offentliggøre, at man har forlænget kontrakten med spanske Marcos Alonso.

Tidligere fredag blev det af flere medier meldt, at FC Barcelona var i færd med at forlænge Marcos Alonsos kontrakt.
Nu står det så klart, at rygterne taler sandt, og Barcelona kan nu på sin hjemmeside offentliggøre den tidligere Chelsea-spillers forlængelse.
På sin hjemmeside skriver klubben, at Alonso forlænger sin kontrakt med klubben, så den nu løber til sommeren 2024.
Oveni hatten melder klubben også, at der i kontrakten er inkluderet en frikøbsklausul på 50 millioner euro – svarende til 371 millioner kroner.
Marcos Alonso skiftede til FC Barcelona, da han ligesom danske Andreas Christensen i sommer skiftede fra Chelsea på en fri transfer.
Spanierens tidligere kontrakt løb sæsonen ud, men han er altså med den nye kontrakt alligevel at finde i Barcelona i 2023/24-sæsonen.

Den 32-årige back har i indeværende sæson spillet 19 kampe i alle turneringer for FC Barcelona.