3F Superligaen

FC Midtjylland forlænger med offensivspiller for fem år

FC Midtjylland har valgt at forlænge kontrakten med den 18-årige Valdemar Byskov. De to parter har skrevet under på en fem-årig aftale.

Valdemar Byskov forlænger med FC Midtjylland for fem år.
Foto: fcm.dk.

18 år og en fem-årig kontrakt.

Det har været en begivenhedsrig for FC Midtjyllands Valdemar Byskov.

Torsdag kan offensivspilleren nemlig fejre sin 18-års fødselsdag med underskrivelsen af en fem år lang forlængelse med midtjyderne, oplyser klubben på sin hjemmeside.

– Jeg er sindssygt beæret over at skrive under på en ny aftale, og jeg er meget tilfreds med den plan, der er blevet lagt for mig. Det har givet blod på tanden at være fast inde omkring førsteholdet. Jeg er helt klart motiveret, ambitiøs og positiv omkring, hvordan den næste tid kommer til at gå, siger Byskov, der fik debut i den flotte 5-1 nedsabling af italienske Lazio i Europa League i efteråret sidste år.

Medie: FCM kræver stort beløb for Diomande – storklub vil betale

I FC Midtjylland er man også glade for forlængelsen, forklarer sportschef Svend Graversen.

– Det er ingen hemmelighed, at vi ser et kæmpe potentiale i Valdemar. Derfor er vi henrykte over, at han har valgt at skrive under på en ny femårig aftale, og vi tror på, at vi sammen kan være med til at tage Valdemar det næste skridt, siger sportschef Svend Graversen og fortsætter:

– Han er allerede en fast del af førsteholdet, og vi er overbeviste om, at Valdemar dette forår for alvor kommer til at vise sine kvaliteter frem. Han har naturligvis fortsat lang vej, før han når sit fulde potentiale, men vi er meget tilfredse med den udvikling, vi ser fra ham i øjeblikket.

FC Midtjylland henter norsk talent

I alt er det blevet til seks kampe på FC Midtjyllands førstehold for Valdemar Byskov, der også er inde omkring det danske U18-landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P