Medie: Nyt kæmpebud på FCM-forsvarer
Den portugisiske storklub Sporting skulle nu have sendt et nyt og større tilbud på FC Midtjyllands forsvarstalent Ousmane Diomandé.
FC Midtjyllands unge forsvarstalent, Ousmane Diomandé, er tilsyneladende brændvarm i det portugisiske.
Selvom det endnu ikke er blevet til en eneste optræden for førsteholdet i FC Midtjylland, så skulle den portugisiske storklub Sporting – som iøvrigt er FCMs modstandere i den kommende Europa League-runde – se et stort lys i den blot 19-årige ivorianer.
Senest kom det frem, at Sporting angiveligt skulle have tilbudt FCM en pose penge i størrelsesordenen af 37,5 millioner kroner. Et tilbud som klubben dog skulle have afvist.
Det skulle dog angiveligt have fået Sporting til at grave endnu dybere i lommen. Det skriver Ekstra Bladet tirsdag morgen.
Ifølge mediets oplysninger skulle FC Midtjylland nu have modtaget et bud fra den portugisiske storklub, der løber op i hele otte millioner euro – svarende til omkring 60 millioner kroner.
Og det er et tilbud i en sådan størrelsesorden, at FC Midtjylland nu for første gang angiveligt skulle overveje at takke ‘ja’.
Medie: FCM vil hente svensk lejesvend permanent – så meget vil de betaleSelvom klubben ikke skulle have accepteret buddet for nuværende, så skulle Sporting angiveligt have sendt en delegation til Danmark for at lukke aftalen, der skal sende Diomandé til klubben.
Den 19-årige ivorianer er i skrivende stund udlejet til portugisiske CD Mafra, hvor det er planen, at han skal spille sæsonen ud. Han er fortsat på kontrakt i FC Midtjylland frem til årsskiftet 2026-27.
FC Midtjylland har i forvejen solgt to profiler i dette transfervindue. Se campo.dks interview med Erik Sviatchenko, der svarer på, om han mener, at FCM-truppen er gearet til topfodbold efter salgene herunder: