1 min læsningMedie: Fansene har skreget på det længe – nu er kriseramt Premier League-klub sat til salg

Ifølge det engelske medie The Guardian er kriseramte Everton blevet sat til salg af deres britisk-iranske ejer, Farhad Moshiri.

1 min læsning
Everton er blevet sat til salg.
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Der sker ting og sager i den blå del af Merseyside i øjeblikket.

Everton er at finde under nedrykningsstregen i Premier League, og efter ti kampe uden sejr blev det mandag officielt, at Frank Lampard ikke længere skal stå ved roret i klubben.

Og alt imens klubben er på jagt efter en ny manager, tyder det ifølge The Guardian på, at der også skal ske ændringer helt i toppen af hierarkiet i klubben.

Mediet skriver således tirsdag aften, at klubbens ejer, den britisk-iranske milliardær Farhad Moshiri, har sat Everton til salg.

Moshiri skulle angiveligt have ledt efter eksterne investorer, som kunne sprøjte ekstra kapital i Everton-kassen, men har altså nu besluttet at sætte klubben til salg i stedet.

The Guardian mener at vide, at Everton-ejeren er lydhør overfor bud fra 500 millioner pund – eller over 4,2 milliarder kroner – og op efter.

Medie: Fyret Premier League-træner i spil til Everton-jobbet

Moshiris ejerskab er i en længere periode blevet kritiseret i skarpe vendinger af Evertons fans, som længe har råbt på et ejerskifte i klubben.

Milliardæren har ejet Liverpool-klubben siden 2016 og sidder i dag på 94,1 procent af klubbens aktier.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer