3F Superligaen

Officielt: Horsens henter udlandsdansker hjem

AC Horsens henter en gammel kending hjem til klubben i form af Jacob Buus, der skifter fra belgisk fodbold.

Jacob Buus skifter til AC Horsens
Foto: achorsens.dk.

AC Horsens har hentet en tidligere spiller hjem fra udlandet.

Klubben har nemlig skrevet kontrakt med Jacob Buus, der skifter fra belgiske Waasland-Beveren.

Den 25-årige højreback skiftede fra netop Horsens til den belgiske klub for halvandet år siden, og kontrakten med Horsens løber indtil sommeren 2026, oplyser klubben på sin hjemmeside.

– Der opstod en fantastisk mulighed for at tilknytte Jacob Buus igen, og den var vi ikke i tvivl om, at vi ville gribe, for han var en rigtig dygtig spiller og en profil for os, inden han blev solgt til Waasland-Beveren. Sportsligt og menneskeligt passer han perfekt ind i truppen, for han efterlever vores værdier på og uden for banen, og vi er både glade og stolte over, at han har valgt os som sin nye klub, siger Niels Erik Søndergård, der er Sports- og talentchef i AC Horsens.

AC Horsens forstærker forsvaret med ungt forsvarstalent

Hovedpersonen selv, der får trøjenummer 15 i Horsens, er glad for gensynet med klubben.

– Selvom jeg kun har tilbragt et år i AC Horsens, så føles det som at komme hjem igen. AC Horsens har rykket sig meget, siden jeg spillede her, og det ser virkelig spændende ud i denne sæson, hvor man spiller om at komme op i det sjove selskab, siger Jacob Buus og fortsætter:

– Jeg glæder mig til at blive en del af en stærk gruppe, og så glæder jeg mig til at spille foran mange tilskuere i 3F Superligaen, der er blevet meget mere seværdig og et godt udstillingsvindue.

AC Horsens forstærker sig med svensker – kan debutere i dag

AC Horsens skal i første kamp i foråret på en svær opgave ude mod Brøndby IF den 19. februar. Der er kick off på Brøndby Stadion klokken 18.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P