2 min læsningLampard efter ny nedtur: Frygter ikke fyring

Det er hårde tider i den blå del af Liverpool, hvor Everton nu igen er at finde under nedrykningsstregen i Premier League.

2 min læsning
Everton-manager Frank Lampard frygter ikke at blive fyret i Premier League-klubben trods dårlige resultater.
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er præcis tre måneder siden i dag.

92 dage er der gået, siden Everton sidst trak sig sejrrigt fra en kamp i Premier League.

Lørdag havde Frank Lampard og Everton mulighed for at spille sig over stregen på bekostning af West Ham, men det blev i stedet London-klubben, der på hjemmebane tog en 2-0-sejr og således rev sig fri af den mest intense nedrykningskamp – i hvert fald for en stund.

Nederlaget lørdag gør, at Everton nu ikke har vundet ti betydningsfulde fodboldkampe i træk, og det har fået sædet til at brænde under manager Frank Lampard. Selv frygter den tidligere Chelsea-manager dog ikke en fyringsseddel.

– Jeg frygter absolut ikke [en fyring], jeg er stolt af det her arbejde. Jeg passer bare mit job. Jeg står op hver dag og tænker på, hvordan vi kan blive en smule bedre – så simpelt er det, sagde Lampard efter nederlaget ifølge BBC.

Lampard nærmer sig et år i managersædet i Everton, efter han blev ansat den 31. januar sidste år, og efter 44 kampe i spidsen for ‘The Toffees’ lyder pointgennemsnittet på præcis ét point per kamp.

Highlights: To Bowen-scoringer var nok, da West Ham slog Everton i bundgyser

Allerede da Lampard kom til, kæmpede de med tingene i Everton, og kun som følge af en fin slutspurt, formåede de at sikre overlevelse i ligaen i sidste sæson.

– Vi kæmpede hårdt og blev i ligaen. Vi har mistet Richarlison og har forsøgt at bygge udenom, så det er normalt, at vi igen kæmper, mens andre klubber forsøger at komme videre.

– Historien bliver skrevet, og intet giver en ret til at forblive i ligaen. Hvis man ikke flytter sig, vil man ramme ind i hårde tider. Vi er i en hård tid, og alle er nødt til at forsøge at bevæge sig fremad, lyder det fra Lampard.

44-årige Frank Lampard har tidligere været manager i Chelsea og Derby.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer