3F Superligaen

Jesper Sørensen efter første kamp: Gode ting fra vores side

Den nye Brøndby-chef, Jesper Sørensen, fik sin uofficielle debut for vestegns-klubben i en 4-1 sejr.

Jesper Sørensen er ny mand for Brøndby i Superligaen.
Claus Bech/Ritzau Scanpix

Jesper Sørensen kom godt fra land i sin uofficielle Brøndby-debut.

Den nye træner kunne søndag se sit hold slå NordicBet Ligaens andenplads, Hvidovre, med sikre 4-1.

Præstationen var Jesper Sørensen selvsagt meget tilfreds med, selvom han også ved, at der skal bygges på for at Brøndby tilbage på sejrskurs i Superligaen.

Artiklen fortsætter efter reklamen

– Det var en god testkamp mod et godt hold. Jeg synes, det til tider godt kunne blive en lidt hektisk kamp, men der var nogle gode ting fra vores side – vi laver nogle gode mål blandt andet. Det er selvfølgelig ærgerligt, vi lukker et mål ind, men det var godt med en god start.

– Det spilmæssige skal vi jo fortsat arbejde videre på, og vi har også kørt de sidste 11 dage ude på træningsbanen. Man skal huske på, at spillerne har fået utrolig meget information ind i de seneste par uger, så de tænker måske lidt mere, end de plejer, når de står i bestemte situationer, siger Brøndby-træneren til klubbens hjemmeside.

Spillere som Marko Divkovic og Carl Björk fik vist sig godt frem for deres nye træner, da de begge kom på måltavlen, og Jesper Sørensen er glad for, at de er kommet godt fra start:

– Marko kommer jo ind og laver to mål, Björk og Hedlund laver en enkelt. Det er spillere, der har godt af at score mål og godt af at komme til chancer, så det var rigtig godt at se dem vise sig frem på forskellige positioner.

To debuter og to frisparksmål da Brøndby sejrede i årets første test

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P