Dansk Fodbold

Hobro forlænger med ung midtbanespiller

NordicBet Liga-klubben Hobro har søndag forlænget kontrakten med et af klubbens egne talenter.

Hobro Ik har søndag forlænget kontrakten med den unge midtbanespiller Mads Freundlich, der nu er at finde i klubben til 2026.
Foto: Hobro IK

Det er en forholdsvis lang kontrakt, 19-årige Mads Freundlich har skrevet under på i Hobro IK.

Midtbanespilleren har nemlig søndag sat sin signatur på en kontrakt, der løber helt til udgangen af 2026.

– Jeg er helt vildt glad og stolt over, at have forlænget min aftale med Hobro IK, hvor jeg har været siden ungdomsrækkerne. Hobro IK er et fantastisk sted, som ung spiller, at udvikle sig. En klub, der har været med til at udvikle mig, til den spiller jeg er i dag.

– Derfor er jeg virkelig stolt over, at trænerteamet har vist mig stor tillid og stolet på mine evner og at jeg nu har skrevet under på en ny aftale, er fantastisk. Jeg håber at jeg kan fortsætte min udvikling og på denne måde bidrage til holdet, lyder det fra Freundlich.

Også i den nordjyske klub er der stor tilfredshed med kontraktforlængelsen.

Highlights: Drama i Hobro – FCK afværger katastrofen i straffesparkskonkurrence

– Mads er et klassisk eksempel på, at hårdt arbejde belønner sig. Mads har i denne sæson fået sit gennembrud på førsteholdet, hvor han har vist, hvor dygtig og stærk en midtbanespiller han er. Igennem årene har Mads udviklet sig enormt meget og har hvert år lagt på sit spil. En udvikling han har fortsat på førsteholdet og jeg er glad for, at vi er nået til enighed om en forlængelse, lyder det fra teknisk chef Lars Justesen.

Med undtagelse af sæsonens første to kampe, så er det blevet til spilletid i samtlig kampe i NordicBet Ligaen i indeværende sæson for Mads Freundlich.

I 12 af de 14 kampe har den unge midtbanespiller fundet vej til cheftræner Martin Thomsens startopstilling.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P