Premier League

Guardiola om Citys mesterskabsmuligheder: Ingen chance!

Manchester CIty møder søndag Wolves i Premier League, mens to af de øvrige mesterskabsbejlere i Arsenal og Manchester United mødes indbyrdes.

Manchester CItys manager, Pep Guardiola, mener ikke Manchester City har nogen chance for at vinde mesterskabet, hvis de fortsætter med at spille, som de har gjort senest.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Der skal ske noget, hvis Manchester City skal genvinde det engelske mesterskab.

Så klar er meldingen fra manager Pep Guardiola forud for holdets kamp mod Wolves søndag.

De forsvarende mestre har været inde i en skidt periode med nederlag til Southampton og Manchester United, og selvom de torsdag slog Tottenham 4-2, efter at have været bagud 0-2 ved pausen, så går det ikke, som det skal i en blå del af Manchester.

Fortsætter det som på det seneste, så henter Manchester City ikke Arsenal i toppen af Premier League, vurderer Guardiola.

– Vi er der stadig. VI er toer i tabellen, vi er ikke 25 point bagud, vi er der stadig, og der er stadig 57 point at spille om. Det, jeg siger, er; På den her måde – ingen chance(for at hente Arsenal, red.), lyder det fra Guardiola ifølge The Independent.

I Arsenal er det Guardiolas egen lærlig, Mikel Arteta, der har taktstokken, og spanieren har ifølge lærermesteren fået styr på det hele.

Journalist: Handlen er i hus – Manchester City henter ungt kæmpetalent

– Arsenal har alt med dødbolde, defensiv organisation, hvordan de vinder dueller, hvordan de fejrer mål, hvordan de taler, hvordan de ser på hinanden, hvordan de kommunikerer. Det er fodbold, og det er også taktik, og lige nu har vi det ikke, lyder det fra Guardiola.

Den tidligere FC Barcelona og Bayern Mïunchen kan dog ikke undlade at slå én ting fast.

– Jeg er ked af det på vores ‘haters’ vegne, men vi er i Premier Leagues historiebøger efter det, vi har klaret. Det er ikke til diskussion, hvor godt vi har gjort det. Men det ligger i fortiden. Nutiden er her nu, og vores fans vil have anden halvlege (imod Tottenham, red.) oftere. Det skal vi finde frem, lyder det fra Guardiola.

Manchester City har fem point op til Arsenal på førstepladsen i Premier League, men ‘The Gunners’ har en kamp i baghånden. Manchester United og Newcastle følger på de to efterfølgende placeringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P