1 min læsningFC Midtjylland udlejer ung midtbanespiller

FC Midtjylland har hentet en masse spillere hjem fra lejeophold i januar, men nu sender klubben en ung midtbanespiller ud på ny lejeaftale.

1 min læsning
FC Midtjylland har udlejet den 19-årige midtbanespiller, Andreas nibe, til NordicBet Liga-klubben Næstved.
Foto: Daniel Stentz/ FC Midtjylland

FC Midtjylland har lørdag udlejet den bare 19-årige Andreas Nibe til NordicBet Liga-klubben Næstved.

Andreas Nibe satte i efteråret 2022 sin underskrift på en kontraktforlængelse i FC Midtjylland, så selvom turen nu går til Sjælland og den næstbedste række, så håber han selv dermed at kunne spille sig tættere på førsteholdet i FC Midtjylland.

– Det har hele tiden været planen, at jeg skal ud og tilspille mig noget seniorerfaring, så jeg efterfølgende kan komme tilbage og byde mig endnu mere til. Jeg ser frem til at spille en masse seniorfodbold, hvor det vigtigste er de tre point i weekenden, siger Andreas Nibe.

Andreas Nibe fik debut for FC Midtjyllands bedste mandskab i oktober, da han kom ind i pokalsejren over FA 2000. Endnu har han sin debut i Superligaen til gode, men i alt fem gange har han været på bænken i den bedste danske række.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer