Dansk Fodbold

Medie: Storklub var lun på Schmeichel

Kasper Schmeichel skulle have været på blokken i den tyske storklub Bayern Müncen i vinterens transfervindue.

Kasper Schmeichel har angiveligt været på blokken i Bayern München.
Foto: REUTERS/Lee Smith.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Kasper Schmeichel kunne være endt i en storklub denne vinter.

Ifølge tyske Bild har Bayern München nemlig været interesseret i den danske landsholdsmålmand i dette transfervindue.

Her var han storklubbens plan b, hvis det ikke var lykkedes at hente Yann Sommer.

Kasper Schmeichel skiftede sidste sommer fra Leicester City til franske OGC Nice. Her blev der i medierne meldt om svingende form hos den 36-årige målmand, der dog siden har fået fint med spilletid på den franske Riviera.

Som de fleste ved, lykkedes det dog torsdag Bayern München at hente schweiziske Yann Sommer i Borussia Mönchengladbach, hvilket dermed også spændte ben for et eventuelt spændende skifte for Kasper Schmeichel. Bayerns normale førstevalg Manuel Neuer er ude med en skade i øjeblikket.

Schmeichel taler ud om VM-skuffelsen: En lærestreg i livet

Kasper Schmeichel har kontrakt med Nice indtil sommeren 2025. I sin tid i klubben har han spillet 23 kampe. Derudover har Schmeichel 89 landskampe under bæltet for Danmark.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P