Medie: Arsenal vil bringe tidligere spiller tilbage til Emirates
Rygterne har meget af onsdagen gået på, at Arsenal arbejder på at hente Leandro Trossard til klubben, men han er muligvis ikke den eneste, der kommer til klubben.
Flere eksperter mener, at Arsenals svaghed ligger i, at de har for smal en trup.
Det virker til at Arsenal-manager, Mikel Arteta, er enig i det udsagn. I hvert fald hvis man skal tro det engelske medie Daily Mail.
De skriver nemlig, at Arsenal udforsker muligheden for at hente Bournemouths Jaidon Anthony tilbage til Arsenal. En klub han tilbragte 10 år i som ungdomsspiller, før han blev frigjort fra kontrakten i 2016.
Mulighederne for Arsenal skal både findes i dette transfervindue, men også til sommer, da Anthony har udløb med Bournemouth, når denne sæson er slut.
The Gunners er dog angiveligt ikke den eneste interesserede klub, da både Leicester, Bayer Leverkusen og Borussia Mönchengladbach også har følerne ude.
Arsenal er eftersigende utrolig tæt på at præsentere Leandro Trossard som ny spiller, så Jaidon Anthony vil i første omgang formodentlig blive en breddespiller i sin tidligere klub, hvis han vender tilbage til London-klubben.
Erik ten Hag må undvære Casemiro mod Arsenal: Har før slået dem uden hamDen 23-årige englænder har spillet 73 kampe for Bournemouth og lavet 11 mål samt otte assists.