Avis: Brøndby har accepteret bud – Maxsø på vej til udlandet
3F Superligaen

Avis: Brøndby har accepteret bud – Maxsø på vej til udlandet

Andreas Maxsø forlader angiveligt Brøndby IF til fordel for Colorado Rapids i MLS.

Andreas Maxsø har efter sigende kurs mod Colorado i MLS.
Rygtehistorie3F Superligaen

Det har været tæt på før, og nu ser det ud til at ske.

Brøndby IF’s Andreas Maxsø har efter sigende været et mulehår fra at forlade klubben i de seneste to transfervinduer, og nu er han angiveligt på vej væk igen.

Således skriver B.T. torsdag, at Brøndby har accepteret et bud fra Colorado Rapids, der til dagligt huserer i den amerikanske MLS.

Det forlyder sig endvidere, at Andreas Maxsø er i forhandlinger om en aftale af fire års varighed med MLS-klubben.

Andreas Maxsø har kontraktudløb i Brøndby til sommer, og hvis ikke det lykkes Brøndby at forlænge med anføreren, er dette transfervindue dermed sidste mulighed for at kunne indkassere en transfersum.

Brøndby-kaptajnen fortalte selv til campo.dk og øvrige fremmødte medier i forrige uge, at han "selvfølgelig ville kigge på det, hvis der kom noget spændende".

Ny Brøndby-træner håber at kunne holde på anfører: Op til klubben og Maxsø

B.T. melder intet om prisen i handlen.

Den 28-årige midtstopper kom til Brøndby først på efteråret tilbage i 2019, og har siden spillet 112 kampe iført Brøndby-trøjen.

Opdateret: Også transferjournalisten Fabrizio Romano har fået nys om Andreas Maxsøs mulige skifte til Colorado Rapids. Se tweetet nedenfor.

Mest læste

Notifications

Notifikationer