Premier League

United-stjerne tilbage i træning

Langt om længe ser der ud til at være bedring på vej for Manchester Uniteds Jadon Sancho.

Manchester Uniteds offensivspiller, Jadon Sancho, er efter flere måneder væk fra banen nu tilbage i træning i Premier League-klubben.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er næsten tre måneder siden, at Jadon Sancho senest havde græs under støvlerne.

Den dyrt-indkøbte Manchester United-wing har ikke spillet en betydende fodboldkamp siden 1-1-kampen mod Chelsea den 22. oktober, men nu ser der ud til at være lys for enden af tunnellen.

Tirsdag vendte den 22-årige landsholdsspiller tilbage til førsteholdets træning under manager Erik ten Hag.

Mens flere af hans holdkammerater deltog ved VM i Qatar, var Sancho igang med et individuelt træningsforløb med en træner anbefalet af Erik ten Hag.

Helt præcist hvad der har været i vejen med den tidligere Dortmund-profil, har hverken han selv eller manageren givet noget fyldestgørende svar på. Tilbage i december lød det således fra Ten Hag:

– Vi så ham ikke i de sidste kampe for United, så han havde ikke den rette ‘status’, han var ikke i den rigtige fysiske forfatning, så nu er han igang med et individuelt program, og det program vil vi have ham til at afslutte, og så ser vi ham forhåbentlig snart tilbage.

Glazers out: Britisk milliardær i spil til at købe Manchester United

Jadon Sancho har undervejs i ‘forløbet’ deaktiveret sine profiler på diverse sociale medier. Det skulle angiveligt være i et forsøg på at fokusere mere på fodbolden.

Selvom han nu er vendt tilbage til træningen, er det usandsynligt, at Sancho vil være med i den Manchester United-trup, der onsdag aften skal forsøge at få tre point på Selhurst Park, hvor de møder Crystal Palace i en udskudt Premier League-kamp.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P