2 min læsningOfficielt: AaB udlejer angriber

AaB har onsdag middag offentliggjort, at har udlejet angriberen Kasper Høgh.

2 min læsning
AaB har onsdag offentliggjort, at de har udlejet angriberen Kasper Høh til den Oslo-klubben Stabæk.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

En angriber kommer ind, og en angriber går ud.

Sådan ser det ud i AaB, der onsdag har offentliggjort, at Kasper Høgh for resten af 2023 vil være på udlån i norske Stabæk.

– At komme til Stabæk er en god mulighed for mig både sportsligt og personligt. Jeg kan mærke, at klubben meget gerne vil mig, og det virker til at være en varm klub med meget imødekommende og flinke mennesker. Så jeg håber, at jeg kan få en masse spilletid, fortsætte min udvikling og fortsat mærke en stor glæde ved at spille fodbold, lyder det fra Kasper Høgh.

Kasper Høgh har i indeværende sæson været ramt af en hovedskade, som har været medvirkende til, at spilletiden i AaB har været stærkt begrænset.

I AaB’s første 17 kampe er det således kun blevet til fire korte indhop, og da Nicklas Helenius tirsdag blev præsenteret som ny angriber i klubben, faldt Høgh yderligere én placering i angriberhierarkiet.

– Om nogen havde Kasper et uheldigt efterår, men han kom tilbage efter sin hovedskade og nåede at bidrage i fire kampe for os.

Officielt: Helenius skifter til AaB

– Det er håbet, at Kasper med skiftet til Stabæk kan opnå kontinuerlig spilletid og udvikle sig yderligere, og så tager vi en evaluering i slutningen af året, hvor Stabæk også har en købsoption, fortæller Thomas Bælum.

Den 22-årige angriber kom til AaB fra Hobro i for et år siden, og såfremt Stabæk ikke vælger at udnytte købsoptionen, har randrusianeren fotsat kontrakt med AaB helt til juni 2026.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer