1 min læsningHvordan kan det lade sig gøre? Hyballa vender tilbage

Peter Hyballa blev en meget omtalt mand i Danmark, da han blev anklaget for flere overgreb mod sine spillere i Esbjerg. Nu har han fået nyt job.

1 min læsning
Den tidligere Esbjerg-træner Peter Hyballa skal igen sidde på bænken for NAC Breda
1. Division, NordicBet Ligaen. Esbjerg møder Helsingør på Blue Water Arena i Esbjerg, lørdag den 31. juli 2021. Den nye træner for Efb Peter Hyballa har været i fokus de sidste uger.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Syv kampe. Så meget har Peter Hyballa fået i sine tre seneste trænerjobs.

Nu har han landet et nyt job. Faktisk er det et gammelt job, da han igen bliver at finde på bænken hos en tidligere klub.

Esbjerg-fansene kan dog ånde lettet op. Han skal ikke tilbage til det vestjyske, men derimod til Holland, hvor han overtager det ledige trænersæde i NAC Breda. Et job han også varetog i syv kampe fra februar 2020 til juli 2020.

Den 47-årige tysker skal forsøge at bringe Breda tilbage i den bedste hollandske række. Lige nu har hollænderne dog fem point op til playoff-pladserne i den næstbedste række i Holland, hvor de aktuelt er at finde på en 12. plads.

Den hollandske klub oplyser på sin hjemmeside, at aftalen med Hyballa løber frem til sommer. Der er derudover en option i aftalen på yderligere en enkelt sæson.

Peter Hyballa har efter tiden i Esbjerg været træner for først Türkgücü München i Tyskland og dernæst AS Trencin fra Slovakiet. Der blev det til henholdsvis en og to kampe, før han blev afskediget.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer