3F Superligaen

Gigovic tror på en plads i startelleveren i FC Midtjylland: Jeg er en ‘tough guy’

FC Midtjyllands nye midtbanespiller, Armin Gigovic, fortæller til campo.dk, at han tror på, at han kan tilkæmpe sig en plads i startelleveren.

Armin Gigovic efter skifte til FC Midtjylland. FCM.
Foto: FCM.dk

Så sent som i søndags kunne FC Midtjylland offentliggøre, at man havde sikret sig en ny mand til midtbanen.

Således skiftede den 20-årige svensker, Armin Gigovic, til klubben på en lejeaftale, der gælder for resten af den indeværende sæson.

Og personligt tror den nye FCM-svensker på, at han kan tilkæmpe sig en plads i startelleveren i FC Midtjylland og gøre sig gældende fra start i sin nye klub. Det fortæller han i et interview med campo.dk.

Hvor sikker føler du dig på, at du kan erobre en plads i startelleveren?

– Jeg har altid haft selvtilliden, siden jeg var lille, til bare at gå ud og vise, hvad jeg kan gøre, og hvad jeg kan tilføre holdet. Så jeg er klar. 100 procent.

– Jeg kommer bare til at gå ind med den mentalitet og selvtillid, som jeg har, og så bare arbejde hårdt og give alt. Så jeg tror, det kommer til at blive godt. Jeg er en hård fyr, fortæller han til campo.dk.

FCM-boss melder ud efter salg af to profiler: Leder efter erstatninger

Armin Gigovic og FC Midtjylland står i første omgang over for en række venskabskampe, hvos Gigovic kan prøve sig af med sine nye holdkammerater.

Første mulighed for spilletid bliver på lørdag, hvor FC Midtjylland møde St. Pauli i en træningskamp.

De første gældende kampe for FC Midtjylland efter vinterpausen finder sted henholdsvis den 16. februar, hvor man møder Sporting CP i Europa League, og den 20. februar, hvor man møder rivalerne fra Viborg i Superligaen.

Du kan se hele interviewet med den nye FCM-spiller, Armin Gigovic, hvor han udfolder yderligere perspektiver, i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P