Først på Barcas hjemmeside og nu Xavi: Roserne af ‘AC’ vil ingen ende tage
Tidligere onsdag kunne man på FC Barcelonas egen hjemmeside læse den catalanske storklubs flotte ord om Andreas Christensen, og nu følger cheftræner Xavi trop.
Er man i tvivl om, hvorvidt Andreas Christensen er værdsat i FC Barcelona, bør tvivlen hurtigt blive gjort til skamme.
Således kunne man tidligere onsdag på FC Barcelonas egen hjemmeside læse den ene rosende vending efter den anden om Andreas Christensen.
Nu har den catalanske storklub så delt et klip af cheftræner Xavi på et pressemøde, hvor også han får lov til at rose den danske midtstopper til skyerne.
– Andreas er selvskrevet i bagkæden. Han er god på bolden, han har en masse personlighed. Han forstår sig selv virkelig godt. Det var derfor, vi hentede ham.
– Han er komfortabel, og han har det godt med vores spillestil. Teknisk er han virkelig dygtig, han er hurtig, han er aggressiv og han er stærk i luften.
– Vi hentede ham, fordi vi vidste, at han kunne gøre en forskel, lyder det fra Xavi.
Barca skamroser ‘AC’: Ikke dårligt for en mand, der kom gratis fra ChelseaRoserne kommer i kølvandet på FC Barcelonas 3-1-sejr over Real Madrid i den spanske Super Cup-finale.
Du kan selv høre Xavi’s roser af den danske midtstopper i tweetet nedenfor.