Premier League

Mudryks første ord efter vanvittig lang kontrakt: Attraktivt projekt

Chelsea kunne søndag præsentere Mykhailo Mudryk som ny spiller i klubben, og den unge ukrainer sætter nu ord på skiftet.

Mykhailo Mudryk har fået en meget lang kontrakt i Chelsea.

Otte og et halvt år.

Så længe har Chelsea og nyerhvervede Mykhailo Mudryk papir på hinanden.

Den ukrainske stjerne sætter nu selv ord på skiftet, efter Chelsea søndag kunne præsentere ham i pausen af opgøret mod Crystal Palace.

Og skal man tage Mudryks egne ord for gode varer, så gør den lange kontrakt ham formentlig ikke det store.

– Jeg er så glad for at have skrevet under med Chelsea.

– Det er en kæmpe klub i en fantastisk liga, og det er et meget attraktivt projekt for mig på dette tidspunkt i min karriere.

– Jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater, og jeg ser frem til at arbejde sammen med og lære under Graham Potter og resten af hans stab, lyder det fra Mykhailo Mudryk til Chelseas egen hjemmeside.

Bliver Mudryk i Chelsea under hele kontraktens varighed, vil han være 30 år, når han næste gang skal kigge sig om efter en ny arbejdsgiver.

Officielt: Ombejlede Mudryk skal til Premier League

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P