Medie: Italiensk storklub viser konkret interesse for dansk angriber
Den italienske storklub AC Milan har efter sigende taget kontakt til danskerens klub og spurgt ind til prisen i forbindelse med en potentiel transfer.
Det er gået meget hurtigt for Rasmus Højlund. For blot et års tid siden var han stadig at finde i F.C. København, hvor han mest af alt var placeret på bænken.
Men siden sit skifte til Sturm Graz i januar 2022 har Rasmus Højlunds karriere for alvor fået kometfart. Blot et halvt års tid med 12 mål i 21 kampe for Sturm Graz skulle Højlund bruge, før han igen fandt en ny arbejdsgiver i form af den italienske Serie A-klub, Atalanta.
Og selvom målsnittet i Atalanta endnu ikke har ramt samme højder som i Sturm Graz, så mangler der angiveligt ikke interesse for den blot 19-årige udlandsdansker. Det skriver calciomercatoweb.
Ifølge mediets oplysninger skulle to af italiens største klubber i form af AC Milan og Juventus have rettet blikket mod den unge dansker. Og specielt AC Milan skulle være interesseret. Således melder mediet, at klubbens interesse for Højlund nu er blevet mere konkret.
Mediet beretter, at Paolo Maldini har forhørt sig hos Atalanta omkring mulighederne for at hente Højlund til AC Milan. Men
Men det skal ifølge mediet ikke komme helt let til AC Milan. Atalanta har nemlig angiveligt et krav, som AC Milan skal opfylde, hvis transferen skal blive en realitet.
Studie vurderer: Seks danskere blandt de største talenter i verdenAtalanta skulle nemlig, foruden en god sum penge for Højlund, også kræve, at AC Milan-spilleren Lorenzo Colombo sendes til Atalanta i en byttehandel – et foreslag som Maldini angiveligt skulle være en anelse lunken omkring.
Desuden er Colombo for øjeblikket udlejet til Lecce frem til sommer på en aftale, der blandt andet indeholder en købsoption.
Rasmus Højlund har i skrivende stund spillet 13 kampe for Atalanta med tre mål og en enkelt assist til følge. Han er fortsat på kontrakt i klubben frem til sommeren 2027.