3F Superligaen

FCK-rygter blusser op igen: Medie melder om forhandlinger

F.C. København arbejder tilsyneladende på at forstærke sig på midtbanen denne vinter, og nu skulle der være forhandlinger i gang.

F.C. København er angiveligt i forhandlinger om Adrian Sut.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

I løbet af december begyndte de første rygter florere.

Her blev F.C. København sat i forbindelse med rumænske Adrian Sut, der til dagligt tørner ud for FCSB i hjemlandet.

Der har dog været stille omkring en eventuel aftale mellem parterne på det seneste, men nu er der nyt i sagen.

Således skriver rumænske Digisport, at F.C. København fortsat skulle have interesse i at hente Adrian Sut denne vinter.

Spillerens egen agent, Florian Vulturar, har da også løftet sløret for, at der formentlig er noget om snakken.

Der skulle sågar være tale om igangværende forhandlinger.

– Vi er i dialog med to klubber om Adrian Sut i øjeblikket. Der er en klub i Danmark og en i Tyrkiet, men jeg kan ikke give dig flere detaljer lige nu, da der er gang i forhandlingerne i disse dage.

– Vi må se, hvad det ender med i løbet af den kommende tid, lyder det fra agenten til Digisport.

Medie: FCK viser interesse for hollandsk VM-keeper

Den tyrkiske klub, som altså angiveligt byder F.C. København op til dans i kampen om Adrian Suts underskrift, skulle være Basaksehir.

Den 23-årige midtbanespiller står noteret for 71 kampe for FCSB, hvori han kan notere sig for fem mål og to assists.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P