Ten Hag forstår City-protester: Ville ikke være tilfreds, hvis det var mod mit hold
Erik ten Hag forstår udemærket Manchester City-spillernes frustrationer over Manchester Uniteds udlignende mål i lørdagens Manchester-derby.
En kontroversiel udligning satte gang i Manchester Uniteds comeback mod bysbørnene fra Manchester City.
Marcus Rashford, som tydeligt kom fra en offside-position, lod en dybdebold ligge til Bruno Fernandes, som kunne sparke United tilbage i kampen.
City-spillerne og Pep Guardiola var tydeligt frustrerede over dommerbeslutningen, da de mente, Rashford havde indflydelse på spillet, og målet derfor ikke skulle være stået.
Men efter at have vendt episoden med sin linjedommer og VAR-rummet, lod kampens dommer, Stuart Attwell, alligevel målet stå.
En beslutning, som Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag, godt kan forstå skaber frustration i City-lejren.
– Jeg kan godt se fra det modsatte synspunkt, at det tydeligt forstyrrede bagkæden, men sådan er reglerne.
– Jeg ville ikke være glad, hvis det var mit hold, hvis vi indkasserede et mål som det, siger United-manageren i interviewet, som du kan se i dets fulde længde ovenfor
Highlights: Vanvittigt lyn-comeback sikrer Manchester United sejren mod Manchester CityFernandes’ scoring og Marcus Rashfords afgørende føringsmål betyder, at Manchester United nu kun er et enkelt point bag lokalrivalerne fra City, som dog stadig sidder på Premier Leagues andenplads.