Rashford i vild målform: Ikke set siden Cristiano Ronaldo
Marcus Rashford scorer mål på samlebånd i Manchester United for tiden, og nu har han også tangeret en af Cristiano Ronaldos statistikker i den engelske storklub.
Marcus Rashford scorede nok en gang, da Manchester United kæmpede sig tilbage og slog Manchester City med 2-1 lørdag eftermiddag.
Med sin scoring har Marcus Rashford nu formået at komme på måltavlen i sine seneste syv optræderne for Manchester United, og det er faktisk en mindre historisk præstation.
Sidst en Manchester United-spiller kunne prale af samme statistik, stod der ‘Ronaldo’ bag på trøjen.
Således skriver sportsanalysefirmaet Opta, at vi skal helt tilbage til 2008, hvor Cristiano Ronaldo altså scorede i syv kampe i streg for Manchester United.
Marcus Rashford har da også været igennem en decideret opblomstring under manager Erik ten Hags ledelse i denne sæson.
I hele forrige sæson kunne den 25-årige United-stjerne nemlig kun notere sig for i alt fem mål, mens han allerede nu kan notere sig for 16 scoringer i indeværende sæson.
Highlights: Vanvittigt lyn-comeback sikrer Manchester United sejren mod Manchester CityMed lørdagens sejr over Manchester City, befinder Manchester United sig nu på tredjepladsen i Premier League – blot et enkelt point efter lokalrivalerne på andenpladsen.
Erik ten Hag har i sin tid som manager i klubben vundet 21 ud af sine i alt 28 kampe.