Ingen kan slå Thomas Frank: Fører Brentford til længste ubesejrede stime i over 80 år
Med sejren 2-0-sejr over Bournemouth lørdag aften fortsætter Thomas Frank og Brentford den ubesejrede stime - en stime klubben ikke har set bedre siden 1937.
Brentford med Thomas Frank ved roret har været noget af en mundfuld for de øvrige Premier League-hold denne sæson.
Med sejre over Manchester United, Manchester City og Liverpool har sidste års oprykkerhold vist, at de kan bide skeer med selv de største engelske hold.
Men især i de sidste par måneder har Franks mandskab været uovervindelige i den bedste engelske liga. Faktisk har Brentford ikke været i bedre form, mens de har været i den bedste engelske række, i over 80 år.
Lørdagens sejr over Bournemouth markerede nemlig klubbens syvende Premier League-kamp i streg uden nederlag, og det er klubbens længste ubesejrede stime i den bedste engelske række siden 1937.
Den imponerende stime er endda faldet i en periode, hvor flere af ligaens giganter har været på programmet for danskerklubben.
Således har bierne slået klubber som Manchester City og Liverpool, mens man også hjemme hentede et enkelt point mod Tottenham efter at have spillet Spurs af brættet i første halvleg.
Highlights: Brentford fortsætter flot stime efter danskerscoring og sejr over BournemouthBrentford skal forsøge at udbygge stimen yderligere, når man i næste runde møder Leeds United.