3F Superligaen

To AGF’ere leder efter ny klub og bliver hjemme fra træningslejr

AGF rejser på opstartens første træningslejr lørdag, men to spillere fra superligatruppen rejser ikke med. De er frie til at lede efter en ny klub.

Superligakampen mellem AGF og FC København i Ceres Park i Aarhus søndag den 13. november 2022.

AGF rejser i opstarten på to træningslejre. Den første tages der hul på lørdag, når turen går til Sydspanien og Marbella.

Her venter træningskampe mod DVTK og Vålerenga inden turen igen går mod Aarhus.

Det meste af superligatruppen er rejst med, men AGF meddeler på sin hjemmeside, at Alexander Munksgaard og Anthony D’Alberto begge bliver hjemme. Begge spillere har fået mulighed for at lede efter en anden klub i dette transfervindue. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Sportschef Stig Inge Bjørnebye forklarer:  

– For begge spillere gælder det, at de over en længere periode har savnet regulær spilletid. De bliver derfor hjemme i Danmark for at afsøge deres muligheder andre steder. Derfor giver det mest mening for både spillerne selv og AGF, at de ikke tager med på opstartens første træningslejr, siger Stig Inge Bjørnebye. 

Ny mand på vej til Aarhus? AGF-emne på vej til lægetjek

Derudover bliver Benjamin Hvidt også hjemme, da det tidligere fredag kom frem, at midtbanespilleren er ramt af en ny knæskade.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P