Officielt: United henter ny angriber i den næstbedste række
Manchester United har jagtet en ny angriber siden Cristiano Ronaldo forlod klubben - nu har de fundet ham i form af Wout Weghorst fra Burnley.
Manchester United har fundet deres nye angriber.
På klubbens hjemmeside og sociale medier, har de netop bekræftet, at man har hentet hollandske Wout Weghorst på en lejeaftale, der strækker sig frem til sommer.
Wout Weghorst bliver lejet i Burnley fra The Championship, selvom han det seneste halve år har været lejet ud fra Burnley til Besiktas.
Derfor har United angiveligt også skulle betale den tyrkiske klub en sum på omkring 22 millioner kroner, før de tillod, at han rejste før tid.
Flere medier mener at vide, at Weghorst er tiltænkt en reserverolle for Manchester United, hvor han kommer til at agere backup for Anthony Martial, men at Erik ten Hag ønskede at hente ham, så klubben kan spille mere direkte.
Weghorst har i denne sæson spillet 18 kampe for Besiktas, hvori han lavede ni mål og fire assists. Det var dermed også de sidste i Tyrkiet for denne omgang.
Medie: Manchester United tilføjer Harry Kane til listenWout Weghorst blev også kortvarigt en VM-helt for Holland, da han kom på banen med 12 minutter tilbage af kvartfinalen mod Argentina, scorede to gange og vendte kampen fra at være nede 0-2 og bragte kampen i forlænget spilletid og senere straffe. Her tabte Holland dog.