3F Superligaen

OB sælger forsvarsspiller til ungarsk fodbold

Superligaklubben har nu solgt forsvarsspilleren Kasper Larsen til ungarske MOL Fehérvár FC.

Forsvarsspilleren Kasper Larsen har fået en permanent kontrakt i ungarske MOL Fehérvár FC, efter han det første halve år var udlejet til klubben.
Foto: MOL Fehérvár FC

Han blev udlejet fra OB til ungarske MOL Fehérvár FC, men nu er den aftale blevet gjort permanent.

Den 29-årige forsvarsspiller, Kasper Larsen, har spillet ni kampe for ungarerne, siden lejeaftalen blev indgået den 15. august sidste år.

Den ungarske klub er ved vinterpausen placeret som nummer otte ud af de i alt 12 hold i den bedste ungarske række, og nu råder de altså over den blonde dansker indtil juni 2025.

– Et par dage efter min ankomst i august, kunne jeg spille mod Köln, og det var en god oplevelse, og jeg kunne straks se, at jeg var kommet til en ambitiøs klub med fantastiske holdkammerater og fantastiske omgivelser, så jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne vil blive i en længere periode, lyder det fra Kasper Larsen.

Kasper Larsen startede sin fodboldkarriere på Fyn, hvor han i OB’s samarbejdsklub, Sanderum Boldklub, trådte sine barnefodboldstøvler.

Siden gik turen til ‘Øens Hold’, og han var en del af OB-holdet til 2015. Her skiftede han til kazakiske FC Astana på en lejeaftale, men allerede et halvt år senere vendte han hjem. Det var dog kun for en kort bemærkning, for i sommeren 2015 solgte OB Larsen til hollandske Groningen, hvorfra han i 2018 blev solgt videre til svenske Norrköping.

Medie: OB på jagt efter talent i Premier League-klub

I januar 2020 vendte Kasper Larsen hjem til OB og Fyn, men i august sidste blev han altså udlejet til den ungarske klub.

Lejekontrakten i Ungarn galdte egentlig helt til sommer, men nu har ungarerne valgt at udnytte den købsoption, der var en del af lejeaftalen. Derfor vil Kasper Larsen den 15. januar officielt være ejet af MOL Fehérvár FC.

Kasper Larsen nåede at spille 154 kampe for OB, hvor det i alt blev til fire scoringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P