LaLiga

Real Madrid knebent videre til den spanske Super Cup-finale efter straffesparkskonkurrence

Der skulle straffesparkskonkurrence til, da Real madrid spillede sig videre til finalen i den spanske Super Cup mod Valencia.

Benzema scorer mod Valencia i Super Cup semifinalen.
Foto: Fayez Nureldine/AFP/Ritzau Scanpix

Real Madrid spillede sig videre i den spanske Super Cup-finale med en sejr, der skulle helt ud i straffesparkskonkurrence efter 1-1 i ordinær spilletid mod Valencia.

Førerholdet i La Liga, og de forsvarende spanske mestre gik også ind til opgøret mod sidste sæsons tabende hold fra Copa del Rey-finalen, Valencia, som lige nu ligger nummer 11 i La Liga.

På trods af afstanden mellem de to hold i La Liga blev kampen noget mere lige, end hvad i hvert fald Real Madrid må have håbet.

På trods af at være kommet foran efter 39 minutter på et straffespark fra Karim Benzema, kunne de forsvarende La Liga-mestre ikke holde føringen hjem. Efter 46 minutter fik Valencia nemlig sat det udlignende mål i kassen ved portugisiske Lino.

Intet kunne skille de to hold ad på måltavlen i de første 90 minutter, så der måtte overtid til for at finde en afgørelse på kampen.

Heller ikke her fandt kampen sin afgørelse, og der skulle altså straffesparkskonkurrence til at finde en finalist.

Real Madrid taber terræn i toppen af LaLiga – slået af Villareal

Her var Real Madrid køligst fra 11-meter-pletten, og Marco Asensio kunne sende det afgørende spark i kassen, som sendte Real Madrid videre til Super Cup-finalen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P