FA forbyder brugen af homofobisk udtryk efter Lampard-tilråb
Det engelske fodboldforbund reagerer nu på det homofobiske tilråb, Frank Lampard blev udsat for under FA Cup-kampen mod Manchester United.
I England har man i flere år forsøgt at udfase homofobien fra de engelske stadions.
De er dog stadig ikke lykkedes med at komme det fuldstændig til livs.
Under FA Cup-kampen mellem Manchester United og Everton i fredags blev udeholdets manager, Frank Lampard, nemlig udsat for homofobiske tilråb fra lægterne.
Englænderen skulle angiveligt være blevet kaldt en ‘rent boy’ af enkelte Manchester United-fans – og det får nu det engelske fodboldforbund, FA, til at reagere.
FA meddeler nemlig onsdag på deres hjemmeside, at udtrykket forbydes på de engelske stadions. Her giver forbundet også meldingen om, at alle klubber i det engelske ligasystem er blevet informeret om forbuddet.
– FA har nu informeret alle klubber om, at ‘Rent Boy’ nu betragtes som en overtrædelse af FA-reglerne, skriver forbundet på deres hjemmeside.
Highlights: Eriksen og United videre i FA Cup’en efter hård strid med Everton– For at minde dem om, at den kan forfølge formel disciplinær handling imod enhver klub, hvis tilhængere involverer sig i diskriminatorisk opførsel, nu også inkluderende brugen af udtrykket ‘Rent Boy’.
De tilføjer desuden, at lovændringerne kommer på baggrund af, at man for nylig succesfuldt har retsforfulgt en person for homofobisk misbrug.