Mbappé forsvarer Zidane: Man viser ikke legenden disrespekt på den måde!
Kylian Mbappé er bestemt ikke imponeret over de udtalelser, der søndag kom fra det franske fodboldforbunds præsident om Zinedine Zidane.
Kylian Mbappé finder sig ikke i, at man ikke respekterer Zinedine Zidane.
Derfor gik den nuværende franske landsholdsprofil til tasterne, da det franske fodboldforbunds præsident blev lidt for respektløs overfor den tidligere landsholdslegende.
– Zidane ER Frankrig, man viser ikke legenden disrespekt på den måde!
Paris Saint-Germain-angriberens tweet kom, efter det franske fodboldforbunds præsident, Noël Le Graët, sagde, at han var helt og aldeles ligeglad med, om Zinedine Zidane tog jobbet som brasiliansk landstræner, og proklamerede sågar, at han end ikke ville tage telefonen, hvis Zidane ringede til ham.
Fransk forbundspræsident: Zidane til Brasilien? Jeg er ligeglad!Det er altså de kommentarer, der er faldet Kylian Mbappé for brystet, men den franske landsholdsprofil er ikke den eneste, der har ladet sig provokere af kommentarerne fra 81-årige Le Graët.
Således har den franske sportsminister, Amélie Oudéa-Castéra, også udtalt sig meget negativt om kommentarerne, som hun beskriver som ‘skamfuld mangel på respekt’.
– Nye udtalelser som denne gang er med en skamfuld mangel på respekt, hvilket krænker os alle, overfor en fodbold- og sportslegende: En “Præsident” for det fremmeste forbund i Frankrig burde ikke sige sådan. En undskyldning for de voldsomme ord mod Z. Zidane, om jeg må bede, lyder det således fra Oudéa-Castéra.
Endnu har Zinedine Zidane selv holdt sig for god til at forholde sig til ordene fra Noël Le Graët.