Danmarks nye U21-landstræner er fundet
DBU har netop offentliggjort Danmarks nye U21-landstræner, og der er tale om en kending af trænerstaben.
Hvis U21-landsholdet bliver lige så gode til at score mål, som deres nye landstræner, så burde målene vælte ind hos modstanderne.
Det er nemlig den tidligere tredobbelte topscorer i Superligaen, Steffen Højer, der nu skal være ny landstræner.
Det har DBU netop meddelt mandag eftermiddag. Han var forinden dette job assistenttræner for U21-landsholdet, mens Jesper Sørensen, der nu er træner i Brøndby IF, var landstræner.
Dermed er det en kending af landsholdet, der nu overtager roret. Noget der ifølge DBU også har haft en betydning.
– Steffen er en super kompetent træner, der har været en del af trænerteamet i tæt på fire år. Han ved, hvad det kræver at stå i spidsen for vores U21-landshold, og hvilke krav og forventninger der følger med – både ledelses- og spillemæssigt.
– Han har de faglige og menneskelige kompetencer der skal til for at indfri de forventninger. Det er også et godt tidspunkt at få ham i gang på, hvor han får tid til at sætte sit præg på holdet, inden EM-kvalifikationen bliver sparket i gang, siger DBU’s Talent- og udviklingschef, Kenneth Heiner-Møller.
Campo mener: Nu er Brøndby klar til en type som Jesper SørensenSteffen Højer har fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2025 som U21-landstræner.