1 min læsningStevenage fra den fjerdebedste række slår Aston Villa ud på eget græs

En snæver 1-0-sejr blev til allersidst vendt til et pinligt FA Cup-exit for Premier League-holdet Aston Villa.

1 min læsning
Aston Villa tabte søndag sensationelt på eget græs til Stevenage fra League Two i FA Cuppen.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Aston Villa og Stevenage stod søndag sammen for FA Cuppens største sensation i denne runde.

Aston Villas 1-0-føring, som de havde fået efter Morgan Sansons scoring efter 33 minutters spil, så nemlig længe ud til at række til videre avancement for Premier League-holdet, men sådan gik det ikke.

Et rødt kort til Aston Villa og to scoringer i kampens døende minutter vendte nemlig kampen på hovedet og sender i stedet Stevenage videre.

Leander Dendoncker begik nemlig straffespark efter 85 minutters spil, og samtidig måtte den belgiske midtbanespiller en tur i bad som følge af det direkte røde kort, kampens dommer tildelte ham.

Jamie Reid udnyttede muligeden fra 11-meterpletten, og så så Stevenage ud til at tvinge Aston Villa ud i en omkamp.

Overblik: Skræklodtrækning for Arsenal i FA Cuppen

Så langt kommer de dog ikke, for i kampens overtid gjorde Dean Campbell det nærmest sensationelt til 1-2 for League Two-mandskabet, der trods flere minutters overtid holdt resultatet hjem.

Dermed er det Stevenage, der til dagligt frister en tilværelse i toppen af den fjerdebedste engelske række, der kan se frem til et møde med Stoke i fjerde runde af FA Cuppen.

Du kan se Stevenages to mål i videoen over artiklen. Herunder kan du se Aston Villas scoring.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer