Napoli tilbage på sejrskurs mod Sampdoria
Efter sidste rundes nederlag til Inter sørgede Napoli søndag aften for at bringe sig selv tilbage på sejrskurs, da de slog nedrykningstruede Sampdoria.
Stimen er brudt for Napoli, men på en følelsesladet dag i Genoa, kom napolitanerne tilbage.
Hjemmeholdet fra Sampdoria hyldede nemlig klubbens afdøde legende, Gianluca Vialli, forud for søndagens kamp mod Serie A’s absolutte tophold fra Napoli.
Napoli indkasserede i sidste runde sit første nederlag i Serie A i denne sæson, da Inter slog de italienske dukse, så der var revanche på menuen for Napoli.
Allerede efter seks minutter fik Napoli spillets største chance, da men Matteo Politano misbrugte sit forsøg fra straffesparkspletten.
Heldigt for Politano sørgede Serie A-topscoreren, Victor Osimhen, allerede 13 minutter senere for et føringsmål for Napoli.
Kort før pausen viste Osimhen igen klassen, men da den nigerianske angriber snød Sampdoria-forsvaret, så Tomas Rincon ingen anden mulighed end at nedlægge den hurtige nigerianer. Direkte rødt kort til venezuelaneren blev resultatet, og derfor blev opgaven pludselig langt vanskeligere for hjemmeholdet fra Genoa.
Lys forude for glemt Tottenham-landsholdsspillerSampdoria holdt dog stand igennem det meste af anden halvleg, men med godt ti minutter tilbage af kampen, blev bolden sparket op på armen af engelske Ronaldo Vieira, og efter VAR-gennemsyn blev der for anden gang i kampen peget på straffesparkspletten.
Nordmakedonske Eljif Elmas var modsat Politano sikkerheden selv, og således kunne han score til kampens slutresultat 0-2.