1 min læsningKriseramte Sevilla vender skuden mod Getafe

Med en 2-1-sejr over Getafe rykker Sevilla op over stregen i LaLiga.

1 min læsning
Jorge Sampaoli i spidsen for Sevilla.
Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix

Inden søndagens opgør mod Getafe, lå Sevilla i den helt tunge ende af LaLiga med blot 12 point i de første 15 kampe.

Det fik danskerklubben dog lavet om på med en 2-1-sejr over Getafe, der er placeret midt i LaLiga.

Efter 36 minutter gjorde verdensmesteren Marcos Acuna det til 1-0 for hjemmeholdet, der kunne gå til pause med en snæver føring.

I anden halvleg kunne Rafa Mir fordoble Sevillas føring, da han gjorde det til 2-0 i det 80. minut. Syv minutter senere reducerede Borja Mayoral til slutresultatet 2-1.

Dermed klatrer Sevilla op i tabellen og kan glæde sig over en placering lige over stregen i ligaen.

Thomas Delaney var ikke med i truppen, da han fortsat er ude med en knæskade.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer