1 min læsningTo kæmpe Alisson-brølere sender Liverpool og Wolves ud i returopgør

Alisson Becker fik en uheldig hovedrolle, da Liverpool og Wolves spillede lige op med hinanden i tredje runde af FA Cuppen.

1 min læsning
FA Cup-kampen mod Wolves blev en, Alisson Becker formentlig vil glemme hurtigst muligt efter to drop, der sendte Liverpool i returopgør.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

På Anfield stod Liverpool og Wolves for lørdagens sidste FA Cup-opgør.

Og det blev en underholdende affære, hvor særligt to aktioner vil ærgre Liverpool-keeperen Alisson Becker, der gav gæsterne to scoringer til slutresultatet 2-2. Mandskabernes skæbne afføres derfor i en returkamp.

Knap en halv time inde i kampen endte bolden i fødderne på Alisson efter en duel lidt uden for feltet. Fuldstændig upresset forærede den brasilianske målmand bolden til Wolves’ Gonçalo Guedes, der uden besvær sendte sit hold i front.

Kort før halvleg rådede Darwin Nunez bod på keeperens fejl ved at first time bolden i nettet på en kongeaflevering fra Trent Alexander-Arnold.

Liverpool kom sultne ud til anden halvleg og den hunger blev hurtigt konverteret til en scoring af Mohamed Salah.

Men Alisson ville det anderledes… Endnu engang. Hwang Hee-chan fik sidste tå på bolden, der med langsom fart fik kurs mod målet. Liverpool-keeperen havde allerede kastet sig, og på forunderlig vis smuttede kuglen ind under den liggende brasilianer.

Wolves fik Liverpool-tilhængernes hjerter helt oppe i halsen, da Toti bragte Wolves i front, men VAR underkendte scoringen efterfølgende og hjemmeholdet slap med forskrækkelsen.

Det endte 2-2 og de to Premier League-hold mødes derfor igen for at afgøre, hvem der skal videre til fjerde runde.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer