1 min læsningLyngby sejrede i vinterens første træningskamp

Superligaens bundhold, Lyngby, indledte lørdag opstarten med en sejr i en træningskamp mod Hvidovre.

1 min læsning
Lyngby Logo

De skal bestige et bjerg, når sæsonen starter, men lørdag lagde de godt fra land.

Superligaens absolutte bundhold, Lyngby, har en vanskelig halvsæson foran sig, hvis de skal sikre endnu en sæson i Superligaen, og måske derfor er de kongeblå tidligt ude af starthullerne i opstarten.

Allerede lørdag spillede de nemlig opstartssæsonens første træningskamp, da topholdet fra NordicBet Ligaen, Hvidovre, lagde vejen forbi.

Kasper Jørgensen bragte Lyngby foran 1-0, inden Marcus Lindberg udlignede for gæsterne. Superligaholdet kunne dog gå til pause med en føring, da også Frederik Gytkjær kom på tavlen i første halvleg.

2-1-føringen blev udbygget med et enkelt mål signeret af Adam Vendelbo, inden Tobias Thomsen kort før tid reducerede til slutresultatet 3-2.

Mens Lyngby overvintrer på Superligaens sidsteplads, så har pausen været med anderledes positive omstændigheder for Hvidovre, der er toer i NordicBet Ligaen. Dermed kan de to forstadsklubber til sommer bytte vise sig at bytte plads i de to bedste danske rækker.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer