Premier League

Erik ten Hag vil ikke have æren: Det er Rashfords egen fortjeneste

Marcus Rashford er blomstret op under Erik ten Hags ledelse, men den hollandske manager vil ikke have hele æren.

Erik ten Hag vil ikke tage hele æren for Marcus Rashfords opblomstring i Manchester United.

Fem mål.

Det var, hvad Marcus Rashford kunne notere sig for på kryds og tværs af de forskellige turneringer for Manchester United i hele forrige sæson.

I denne sæson er det så med Erik ten Hag som Manchester Uniteds manager – noget, som tilsyneladende har været godt for Marcus Rashford.

Med sin straffesparksscoring dybt inde i tillægstiden i Manchester Uniteds 3-1-sejr over Everton i FA Cup fredag aften, er den 25-årige englænder således allerede oppe på 13 scoringer i denne sæson. Han nærmer sig en tredobling.

Selvom Erik ten Hag har fået æren for opblomstringen af Marcus Rashford mange steder, så fortæller hollænderen nu, at det ikke er tilfældet.

– Det er ham selv, lyder det kort og godt indledningsvist fra Erik ten Hag til Manchester Uniteds hjemmeside.

Med det sagt, så lægger ten Hag da ikke skjul på, at han måske har en finger med i spillet alligevel.

– Han (Rashford, red.) har evnerne. Jeg støtter ham, jeg motiverer ham – det er klart.

– Jeg tror, at jeg har fundet den rigtige position til ham på banen, men helt ærligt, så kan han spille på tværs af hele frontlinjen, og i nogle tilfælde bagud.

– Vi kan bruge ham som et taktisk våben, og han scorer fra alle positioner.

– Hvis han holder fokus, så er jeg overbevist om, at han kommer til at score endnu flere mål, siger ten Hag.

Highlights: Eriksen og United videre i FA Cup’en efter hård strid med Everton

Mens Manchester United fredag aften avancerede i FA Cup, ser det heller ikke for skidt ud i Premier League i denne sæson.

Her indtager den engelske storklub lige nu fjerdepladsen med 35 point efter 17 kampe. Det er samme antal point som Newcastle på tredjepladsen, der dog har spillet en kamp mere end Manchester United.

‘De røde djævle’ kan nu kigge frem mod et vaskeægte brag af en kamp, når de den 14. januar tager imod Manchester City i Premier League hjemme på Old Trafford.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P